晚上睡不着推荐个网站1080P完整版,抖阴在线

Vandplanlægning

Med implementeringen af EU´s vandrammedirektiv, blev hele Danmark er delt ind i forskellige vandområder. For hvert vandområde, er der udarbejdet en vandplan, der dels skal beskrive vandområdernes tilstand og ikke mindst skal planen beskrive det overordnede mål for vandmiljøet: at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet.

Indenfor vandløb er det alle vandløb med et opland over 10 km2, små vandløb med god tilstand og små vandløb, som kommuner og vandråd har foreslået indsatser i.

Greve Kommune ligger indenfor 2 vandområder: Køge Bugt samt Isefjord og Roskilde Fjord, den største del af kommunen ligger indenfor vandområdet Køge bugt.

Målsætningen skal opnås gennem 3 vandplansperioder. Den første vandplansperiode forløb fra 2010 – 2015. Den anden periode af vandområdeplanerne løber fra 2015- 021 og sidste periode 2021-2027. Det vil sige at senest 2027, skal målsætningen være opfyldt. Med det nuværende niveau af indsats planlagt af for 3. planperiode, vil alle målsatte vandløb dog ikke opnå god økologisk tilstand i 2027.

I første vandplansperiode fik Greve Kommune, i samarbejde med Solrød, lavet restaureringer to steder i kommunens vandløb, her blev der fjernet forhindringer i vandløbet, så fiskene bedre kan bevæge sig op og ned i vandløbet.

Greve Kommune har i 2. planperiode gennemført forundersøgelse af vandløbsrestaurering i Lille Vejleå på strækningen opstrøms Ishøj Sø. Tilsvarende er det undersøgt, hvordan Lille Vejleå kan lægges uden om Ishøj Sø. Forundersøgelserne kan hentes under via link til højre eller nedenfor.

Forundersøgelserne er gennemført i samarbejde med Ishøj og Høje-Taastrup Kommune. Greve Kommune arbejder på, at projekterne også får mulighed for at blive gennemført de kommende år.

Ordningen med forundersøgelser fungerer ved, at midler bevilliges efter ansøgninger til Fiskeristyrelsen. Midlerne er medfinansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.