晚上睡不着推荐个网站1080P完整版,抖阴在线

banner_byg

Her har du adgang til al byggerelateret information 

 

 

Lange svartider og sagsbehandlingstider

Vi har desværre en større pukkel af henvendelser og byggesager. Det giver længere svartider og forlængede sagsbehandlingstider. Årsagen er både et nyt it-system med en del indkøringsvanskeligheder, og at der generelt er en høj aktivitet i byggeriet.

Selvom vi har opnormeret bemandingen, så går der et stykke tid, før vi har indhentet efterslæbet. Vi har sat en øvre grænse på det maksimale antal sager hos en byggesagsbehandler (15 byggesager, 5 forespørgsler og 10 øvrige sager. Det betyder, at en henvendelse kan ligge i nogen tid, inden der bliver plads og den bliver fordelt til en sagsbehandler. Du vil automatisk få besked gennem Byg & Miljø, når din sag er fordelt til en byggesagsbehandler. Det maksimale antal sager gør sagsbehandlingen mere effektiv og sagsbehandlingstiden bliver heldigvis ikke længere af den grund. Vi prioriterer byggeansøgninger højst, og beklager de gener de forlængede svartider giver. Du kan se de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for byggesager her.

Forhåndsdialog

Har du planer om at bygge nyt, til eller ombygge, kan det ved større eller komplekse byggesager, være en god idé at kontakte kommunens byggesagsafdeling for at afklare rammerne for dit byggeprojekt og derved undgå typiske fejl i opstartsfasen. Læs mere om forhåndsdialogen her

Rådgiver

Foruden en god forhåndsdialog anbefales det, at du indkøber en dygtig rådgiver, som kan assistere med byggeansøgningen. Der er mange regler og et meget fagligt it-system man skal anvende, når man skal søge om en byggetilladelse. Det kan derfor være godt givet ud at få professionel hjælp. Du kan læse nærmere om, hvad du skal være opmærksom på, før du bygger her.

Skal du ansøge om byggetilladelse?

Ønsker du at ansøge om byggetilladelse, skal du indsende en ansøgning via ansøgningsportalen . Det er vigtigt, at du fra ansøgningens start, får valgt den korrekte ansøgningstype i Byg & Miljø-ansøgningsportalen i forhold til det byggearbejde du ønsker at udføre. Byggeansøgninger der er ansøgt under en forkert ansøgningstype, vil ikke blive behandlet - læs mere om korrekt valg af ansøgningstype i Byg & Miljø her.

Ønsker du at klage over et ulovligt byggeri?

Oplever du, at din nabo er påbegyndt, eller allerede har opført et byggeri der ikke er lovligt, har du mulighed for at klage til kommunen. Du kan læse mere om dine klagemuligheder her.

SKAT har geokodet alle bygninger i Danmark

I forbindelse med at SKAT har geokodet alle bygninger i Danmark, kan der være uoverensstemmelse mellem de bygninger der er registreret i BBR og de bygninger der fremgår af BBR-meddelelsens oversigtskort. Hvis der er uoverensstemmelse mellem de registrerede bygninger i BBR og oversigtskortet på din ejendom, vil du modtage et brev fra kommunen om hvad du skal foretage dig, for at få de korrekte oplysninger anført i BBR. Læs mere om geokodningen her.

Telefontider

Se byggesagsafdelingens telefontider her.

Byggesagsgebyrer

Du kan finde gebyrsatser her.

Hvad betyder det for mig, at der er et lokalplanforslag i høring?

Når et lokalplanforslag er offentliggjort, indtræder der et fuldstændigt forbud mod ny bebyggelse eller udnyttelse af de ejendomme, planforslaget omfatter. Det kaldes de foreløbige retsvirkninger og fremgår af § 17. De foreløbige retsvirkninger finder anvendelse, indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, dog højst et år efter forslagets offentliggørelse.

Som hovedregel må du ikke gøre noget, som reguleres i lokalplanen. Du kan derfor ikke få en tilladelse, byggetilladelse, nedrivningstilladelse eller tilladelse til udstykning, før lokalplanen er endeligt vedtaget. Indsigelser som bliver fremsendt i den periode, lokalplanforslaget er i offentlig høring, kan ændre eller helt forkaste lokalplanforslaget.

Byggetilladelser, der er meddelt før lokalplanforslagets offentliggørelse, og som fortsat er gældende, berøres ikke.

Du kan se hvilke lokalplaner, der for øjeblikket er i høring her.